www.ugle.dk Jørgen Ebert, je@ugle.dk
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links  

Gamle Danske Sange: Bliv hos os, når dagen hælder

Ophavsret   B. S. Ingemann   C. E. F. Weyse   Melodi  

Bliv hos os, når dagen hælder
Tekst: B. S. Ingemann, 1838
Melodi: C. E. F. Weyse, 1838

Bliv hos os, når dagen hælder,
du kære Fader og Gud!
Bliv hos os, når mørket vælder
af nattens sluser ud!

Henspred over dal og høje
dit stjerneklædebons flig!
så lukke vi trygt vort øje
og slumre sødt hos dig.

Bliv hos os, og vi vil drømme
om englebørnenes fred.
Din ånd gennem himmelstrømme
vil suse til os ned.

Og kongen i livets rige
vil favne alle de små.
På englenes himmelstige
skal barnesjæle gå.

Bliv hos os, når dagen hælder
du kære Fader og Gud!
og paradis-lyset vælder
af nattens sluser ud.


Jørgen Ebert, je@ugle.dk