www.ugle.dk Jørgen Ebert, je@ugle.dk
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links  

Gamle Danske Sange: Børn og voksne i kærlig krans

Ophavsret   Elith Reumert   J. P. E. Hartmann   Melodi  

Sangen hører til skuespillet Nøddebo Præstegård, som havde premiere på det Kongelige Teater omkring 1900, og som er baseret på Henrik Scharlings fortælling Ved nytårstide i Nøddebo Præstegård. Scharling skrev denne fortælling under sejlads på Nilen i Ægypten. Omkring 1899 blev fortællingen dramatiseret, og Elith Reumert skrev sangtekster til nogle af de afgørende episoder.

Børn og voksne i kærlig krans
Tekst: Elith Reumert, omkring 1899
Melodi: J. P. E. Hartmann

Børn og voksne i kærlig krans
rundt omkring træet vandre
alt under lysenes festlige glans
hånd i hånd med hverandre.

Ak! om vi kunne føre enhver,
som er forladt og ene,
ind under lysenes rigdom her
under de grønklædte grene.

Ak! om vi kunne med barnetro
fylde de hjerter, som græde!
så at de følte barnefro
julens velsignede glæde...


Jørgen Ebert, je@ugle.dk