www.ugle.dk Jørgen Ebert, je@ugle.dk
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links  

Gamle Danske Sange: Champagnegalop

Ophavsret   Erik Bøgh   H. C. Lumbye   Melodi  

Erik Bøgh var på mange måder en spasmager hvilket også illustreres af denne pjattede tekst som han skrev til Lumbyes festlige Champagnegalop.

Champagnegalop
Tekst: Erik Bøgh
Melodi: H. C. Lumbye, 1845

Når dit humør er gråt,
og modet bankerot,
og vejret trist og vådt,
og tykt og koldt og råt,
når verden er bigot,
og finder dig for flot,
og når du nævnes blot
rebel og sansculot,

når rykkernes komplot
slår lejr omkring dit slot,
og du er alt så småt
belavet på kachot,
når du en kurv har få't,
og derfor som Per Tot
må stå til skam og spot
og tage alt for godt:

Rask! Lad da champagnen smælde!
Hele flasken skal du hælde
ned i dit blesserte hjerte
det vil lindre al din smerte.

Føler du
ej endnu
bedring, må du straks
ha en flaske til af samme slags,
du skal se,
en, to, tre,
er du ved humør,
hele verden får en ny kulør.

Thi champagnen kan forjage
hver en sygdom, hver en plage,
den kan slukke elskovsflammer,
den fordriver katzenjammer,
den kurerer straks for hikken,
den kan hjælpe mod kolikken,
ja sågar imod kritikken - skål!

Derfor lad os klinke, lad os drikke
skål på skål, og standse vil vi ikke,
før in dulci jubilo vi ligge
her rundt omkring.
Kling, klingeli, klingeli, kling!


Jørgen Ebert, je@ugle.dk