Jørgen Ebert Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links   Om ugle.dk

Gamle Danske Sange: En sekstur, ak i det lille ord

Ophavsret   W. Rantzau   E. Horneman   Melodi  

Denne vise stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet og har sandsynligvis været fremført i et af datidens utallige Københavnske underholdningsetablissementer.

En sekstur, ak i det lille ord
Tekst: W. Rantzau
Melodi: E. Horneman

En sekstur, ak i det lille ord
en verden af salighed, lykke bor,
den dans jeg især,
fra den tid har kær,
jeg elskede min barber.
Ved danseøvelsen, o held,
i Skandinaviske Hotel,
med ham jeg dansed wienervals,
så hjertet sad i min hals,
men sekstur dansed han mageløs,
i kæde gik han så graciøs,
jo De kan tro, at min barber
var yndig, jeg siger nok inte mer,
men sekstur dansed han mageløs,
i kæde gik han så graciøs,
jo De kan tro, at min barber
var yndig, jeg siger nok inte mer.

Hans næse var noget lovlig lang,
hans handsker var gule, hans vest changeant,
et himmelblåt slips,
et overskæg, fips,
en krop, ligesom støbt i gibs!
Det var et menneske med bonton,
og altid han i kotillon
fik ringen - ja hver pigelil,
ifald han friede, slog til.
Hans gang var yndig og svævende,
hans stemme så blid og bævende,
han var fra hoved og til hæl
korrekt, ja det var han sågu' minsæl,
hans gang var yndig og svævende,
hans stemme så blid og bævende,
han var fra hoved og til hæl
korrekt, ja det var han sågu' minsæl.

En dame dansed' han med især,
hun gik nok med mad fra et spis'kvarter,
jeg var så jaloux,
så det var en gru,
det husker jeg godt endnu.
Men så en søndag tog jeg mod
til mig og rask min plads forlod,
og inklinered' så med skam
at tale om - selv for ham.
Han bød mig armen med venligt smil,
og henad gulvet, ja som en pil
vi fløj tilsammen, bryst mod bryst,
og dansed' forkert, så det var en lyst,
han bød mig armen med venligt smil,
og henad gulvet, ja som en pil
vi fløj tilsammen, bryst mod bryst,
og dansed' forkert, så det var en lyst.

Han var spendabel, lod komme is
og butterdejskager i massevis,
og så kom der punch,
han sa'e drik kuns!
Og jeg - jeg drak ud til bunds.
Jeg var fortumlet, næsten ør,
men i et ypperligt humør.
Jeg var så stolt af min barber,
den bedste balkavaler.
Min rivalinde, der henter mad,
forladt og ene nu skroget sad.
Barberen sværmed' kun for mig,
og deri fortænker jeg ham s'gu ej,
min rivalinde, der henter mad,
forladt og ene nu skroget sad.
Barberen sværmed' kun for mig,
og deri fortænker jeg ham s'gu ej.

Jeg tænkte: bare han ville fri,
jeg tænkte, ja så ubeskrivelig,
men så til galop
der blev klappet op, -
og jeg måtte holde trop,
og ovenpå som slutningsvers
en sekstur fik vi, det var kommers.
Barberen var min sidemand,
og dejligt dansede han,
og alt imellem ved hver en tur
han konverserede, gjorde kur,
og løfted' mig en alen op
fra gulvet, jo det var en lystig krop,
og alt imellem ved hver en tur
han konverserede, gjorde kur,
og løfted' mig en alen op
fra gulvet, jo det var en lystig krop!

Mit blod var blevet omtrent til ild,
jeg danser aldeles som ellevild,
jeg tit rendte på,
på kryds og på skrå,
barberen, kun ham jeg så.
Et tryk i hånden fik jeg, hver
gang at jeg ham i kæden kom nær,
og jeg, jeg trykkede igen,
jo tydelig var jo den.
Men tænk - at bedst som vi dansed', faldt
jeg med barberen, mit et og alt,
han friede straks, og en, to, tre:
på gulvet der blev vi forlovede,
men tænk - at bedst som vi dansed', faldt
jeg med barberen, mit et og alt,
han friede straks, og en, to, tre:
på gulvet der blev vi forlovede.

Og dagen efter gik jeg med ham
til præsten, blev gjort til barbermadam,
vi har det lidt småt,
men lever så godt,
og det er jo tingen blot.
Min mand gør glat hver skægget kind,
jeg hjælper til og sæber ind,
og fire glutter alt vi har
med næser som deres fa'r.
Hver søndag danse vi nok så glad
en sekstur, store og små i rad,
til minde om forlovelsen
i kæde går hele familien,
hver søndag danse vi nok så glad
en sekstur, store og små i rad,
til minde om forlovelsen
i kæde går hele familien!