www.ugle.dk Jørgen Ebert
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links   Om ugle.dk  

Gamle Danske Sange: Jeg går i tusind tanker

Ophavsret   Melodi  

Denne gamle vise om ulykkelig kærlighed findes i flere versioner og med varierende melodier. I nogle udgaver er det en ung mand der synger, i andre en ung pige.

Jeg går i tusind tanker
Tekst: Folkevise
Melodi: Folkemelodi

Jeg går i tusind tanker,
jeg elsker den, jeg ej kan få.
Mens han i glæden vanker,
jeg ene sørge må.
Stor sorg er det, jeg dig ej fik,
som jeg nu har så kær.
Så mange falske mennesker
årsagen dertil er.

Se blomsterne de skønne,
hvor dejlig de på marken stå.
Jeg sørger mig til døde
for den, jeg ej kan få.
Ja, om jeg nu i døden går,
da bliver sorgen din.
Ret aldrig udi verden
går du ud af mit sind.

Langt heller vil jeg vandre
den lange vej med stort besvær,
end som jeg ville leve
blandt falske mennesker.
Til øde mark jeg rejse vil,
og der mit telt opslå.
For hvert et ord jeg taler,
af skoven svar jeg får.


Jørgen Ebert