www.ugle.dk Jørgen Ebert, je@ugle.dk
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links  

Gamle Danske Sange: Jeg lagde mit hoved til elverhøj

Ophavsret   Melodi  

Elverfolkene - eller ellefolkene - er mystiske nattevæsener, som bor i moserne og inde i højene. Dem skal man tage sig i agt for, især for de dejlige elverpiger, som synger og danser så smukt, at floderne går i stå. Men de er kun ude på at forlokke menneskene. Hvis man uheldigvis bliver elleskudt, bliver man ellevild - eller vanvittig. I nærværende sang reddes ungersvenden gudskelov af den gryende morgen, men han har fået en lærestreg.

Jeg lagde mit hoved til elverhøj
Tekst: Folkevise
Melodi: Folkemelodi

Jeg lagde mit hoved til elverhøj,
mine øjne de finge en dvale,
der kom to jomfruer gangendes frem,
de ville med mig tale.
- Siden jeg hende først så.

Den ene klapped mig på kind,
den anden mig hvisked i øre:
"Vågn op, du favren ungersvend!
om du vil dansen røre".
- Siden jeg hende først så.

"Vågn op, du favren ungersvend!
om du vil dansen røre,
min jomfru vil en vise kvæde,
om I lyster hende at høre".
- Siden jeg hende først så.

Den ene begyndte en vise at kvæde
så favrt over alle kvinder,
og striden strøm den stilles derved,
som før var van at rinde.
- Siden jeg hende først så.

Og striden strøm den stilles derved,
som før var vant at rinde,
de liden små fiske i floden svam,
de legte med deres finne.
- Siden jeg hende først så.

Og alle de fiske, i floden svam,
de legte med deres hale,
alle de fugle, i skoven var,
begyndte at kvidre i dale.
- Siden jeg hende først så.

"Og hør, du favren ungersvend,
og ville du hos os blive,
da ville vi kende dig bog og rune,
dertil at læse og skrive".
- Siden jeg hende først så.

De dansed ud, og de dansed ind
alt i den elverfærd,
alt sad favren ungersvend
og støtted sig på sit sværd.
- Siden jeg hende først så.

"Hør nu, du favren ungersvend!
Vil du ikke med os tale,
for vist skal sværd og hvassen kniv
dit hjerte lægge i dvale".
- Siden jeg hende først så.

Havde Gud ikke gjort min lykke så god,
at hanen havde slaget sin vinge,
vist var jeg blevet i elverhøj
alt hos de elverkvinder.
- Siden jeg hende først så.

Thi råder jeg hver dannis svend,
som ride vil i skove,
han ride ikke til elverhøj
og lægge sig der at sove.
- Siden jeg hende først så.


Jørgen Ebert, je@ugle.dk