www.ugle.dk Jørgen Ebert, je@ugle.dk
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links  

Gamle Danske Sange: Kornmodsglansen ved midnatstid

Ophavsret   P. E. Lange-Müller   Melodi  

Denne serenade er skrevet til en mandskvartet. Da melodien varierer lidt fra vers til vers, indeholder lydfilen alle tre vers med et lille mellemspil.

Kornmodsglansen ved midnatstid
Tekst: P. E. Lange-Müller, 1879
Melodi: P. E. Lange-Müller, 1879

Kornmodsglansen ved midnatstid
lysner bag fjerne skove.
Skøn jomfru, du træde til vinduet hid,
nu er det ej tid at sove!
Se ud, se ud!
Thi natten funkler med stjerneskud.

Gemmer du ønsker dybt i din sjæl,
så lad dem mod himlen hæves.
Når stjernerne falde, da ved du vel,
ønsker man ikke forgæves.
Se ud, se ud!
Thi natten funkler med stjerneskud.

Ønsk ikke tilbage til den tid, der for hen,
og sommerens falmende blommer.
Ønsk kun, at de rødeste roser igen
må blomstre næste skærsommer.
Se ud, se ud!
Thi natten funkler med stjerneskud.


Jørgen Ebert, je@ugle.dk