www.ugle.dk Jørgen Ebert, je@ugle.dk
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links  

Gamle Danske Sange: Moders navn er en himmelsk lyd

Ophavsret   N. F. S. Grundtvig   Henrik Rung   Melodi  

Grundtvig mente at det er det levende, folkelige ord ved dåb og nadver som bekræfter Guds pagt med mennesket. Derfor angreb han med stor heftighed i 1825 en ny bog som forsøgte af forklare den sande kirkelære ud fra en rationel bibelkritik. Bogens forfatter, som var professor i teologi, fik idømt Grundtvig en bøde for injurier og en livslang censur. Censuren blev imidlertid ophævet i julen 1837, i hvilken anledning Grundtvig julenat 1837 skrev nedenstående hyldest til modersmålet.

Moders navn er en himmelsk lyd
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1837
Melodi: Henrik Rung, 1846

Moders navn er en himmelsk lyd,
så vide som bølgen blåner,
moders røst er den spædes fryd
og glæder, når issen gråner.
Sødt i lyst og sødt i nød,
sødt i liv og sødt i død,
sødt i eftermælet!

Modersmål er det kraftens ord,
som lever i folkemunde,
som det elskes i syd og nord,
så sjunges det sødt i lunde.
Sødt i lyst og sødt i nød,
sødt i liv og sødt i død,
sødt i eftermælet!

Modersmål er det rosenbånd,
som store og små omslynger,
i det lever kun fædres ånd,
og deri kun hjertet gynger.
Sødt i lyst og sødt i nød,
sødt i liv og sødt i død,
sødt i eftermælet!

Modersmål er vort hjertesprog,
kun løs er al fremmed tale,
det alene i mund og bog
kan vække et folk at dvale.
Sødt i lyst og sødt i nød,
sødt i liv og sødt i død,
sødt i eftermælet!

Modersmålet ved Øresund
og trindt i de grønne lunde
dejligt klinger i allen stund,
men dejligst i pigemunde.
Sødt i lyst og sødt i nød,
sødt i liv og sødt i død,
sødt i eftermælet!


Jørgen Ebert, je@ugle.dk