www.ugle.dk Jørgen Ebert, je@ugle.dk
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links  

Gamle Danske Sange: Nu ringer alle klokker mod sky

Ophavsret   B. S. Ingemann   C. E. F. Weyse   Melodi  

Nu ringer alle klokker mod sky
Tekst: B. S. Ingemann, 1837
Melodi: C. E. F. Weyse, 1837

Nu ringer alle klokker mod sky,
det kimer i fjerne riger.
Hver søndag morgen højt på ny
stor glæde mod himlen stiger.

Det toner med lov og pris og bøn
fra jord mod paradishaven:
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven.

For os han vandred i graven ned,
han gik til de dødes rige,
til livet med stor herlighed
han ville for os opstige.

Al verdens glæde begravet lå,
nu frydes vi alle dage:
Den glæde, søndags-solen så,
den har i verden ej mage.

Der sad en engel på gravens sten
blandt liljer i urtehaven,
han peged med sin palmegren,
hvor Jesus stod op af graven.

Og der blev glæde på jorderig,
lig glæden i engles himmel:
livskongen løfter op med sig
til livet sin børnevrimmel.

Guds børn skal holde med engle bøn
med jubel i paradishaven:
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven.


Jørgen Ebert, je@ugle.dk