www.ugle.dk Jørgen Ebert, je@ugle.dk
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links  

Gamle Danske Sange: Og hør du lille Karen, og vil du være min

Ophavsret   Melodi  

Den unge konge gør tilnærmelser til lille Karen, som imidlertid er en standhaftig pige. Hun har ikke i sinde at krænke hverken sin eller dronningens ære. Men prisen for at stå fast på sine principper kan være høj.

Og hør du lille Karen, og vil du være min
Tekst: Folkevise
Melodi: Folkemelodi

Og hør du lille Karen, og vil du være min,
syv silkestukne kjoler dem vil jeg give dig,
syv silkestukne kjoler dem vil jeg give dig.

Syv silkestukne kjoler dem passer jeg ej på,
skænk dem din unge dronning, lad mig med æren gå,
skænk dem din unge dronning, lad mig med æren gå.

Og hør du lille Karen, og vil du være min,
syv skibe udi floden dem vil jeg give dig,
syv skibe udi floden dem vil jeg give dig.

Syv skibe udi floden dem passer jeg ej på,
skænk dem din unge dronning, lad mig med æren gå,
skænk dem din unge dronning, lad mig med æren gå.

Og hør du lille Karen, og vil du være min,
et stenhus udi skoven det vil jeg give dig,
et stenhus udi skoven det vil jeg give dig.

Et stenhus udi skoven det passer jeg ej på,
skænk det din unge dronning, lad mig med æren gå,
skænk det din unge dronning, lad mig med æren gå.

Og hør du lille Karen, og vil du være min,
et slot og en fæstning dem vil jeg give dig,
et slot og en fæstning dem vil jeg give dig.

Et slot og en fæstning dem passer jeg ej på,
skænk dem din unge dronning, lad mig med æren gå,
skænk dem din unge dronning, lad mig med æren gå.

Og hør du lille Karen, og vil du være min,
guldkronen udi England den vil jeg give dig,
guldkronen udi England den vil jeg give dig.

Guldkronen udi England den passer jeg ej på,
skænk den din unge dronning, lad mig med æren gå,
skænk den din unge dronning, lad mig med æren gå.

Og hør du lille Karen vil du ej være min,
da lader jeg dig sætte i fangetårnet ind,
da lader jeg dig sætte i fangetårnet ind.

Og liden Karen gik sig for dronningen at stå:
Den herre han haver formanet mig så,
den herre han haver formanet mig så.

Og vil han sådant gøre, og sådant byde til,
så tænk på Gud i himlen og sig, du aldrig vil,
så tænk på Gud i himlen og sig, du aldrig vil!

De satte lille Karen i spigertønden ned,
så hendes rosenkinder de blegnede derved,
så hendes rosenkinder de blegnede derved.

Så tog de lille Karen, la'e hendes lig på bår,
og alle slottets jomfruer de krused hendes hår,
og alle slottets jomfruer de krused hendes hår.

Så la'e de lille Karen i ligkisten ned,
og alle de Guds engle sig frydede derved,
og alle de Guds engle sig frydede derved.


Jørgen Ebert, je@ugle.dk