www.ugle.dk Jørgen Ebert, je@ugle.dk
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links  

Gamle Danske Sange: Som den gyldne sol frembryder

Ophavsret   Thomas Kingo   Johan Schop   Melodi  

Denne påskesalme hører til Kingos forarbejde til en planlagt fælles salmebog for hele riget. Den findes i Vinter-Part af en forordnet Psalmebog fra 1689.

Som den gyldne sol frembryder
Tekst: Thomas Kingo, 1689
Melodi: Johan Schop, 1642

Som den gyldne sol frembryder
gennem den kulsorte sky
og sin stråleglans udskyder,
så at mørk' og mulm må fly,
så min Jesus af sin grav
og det dybe dødsens hav
opstod ærefuld af døde
imod påske-morgenrøde!

Tak, o store sejerherre,
tak, o livsens himmelhelt,
som ej døden kunne spærre
i det helvedmørke telt!
Tak fordi at op du stod
og fik døden under fod!
Ingen tunge kan den glæde
med tilbørlig lov udkvæde.

Jeg kan finde i mit hjerte,
at min sjæl har trøst deraf,
som kan lindre al min smerte,
når jeg mindes kun din grav
og betænker, hvor du lå
udi dødens fæle vrå,
og stod op med kraft og ære,
hvad kan større glæde være!

Ligger jeg på syndens veje,
ligger jeg i armod ned,
ligger jeg i sygdoms leje,
ligger jeg i usselhed,
ligger jeg fortrængt, forhadt
og af verden slet forladt,
skal jeg hus i graven tage,
o, her er dog håb tilbage.

Du for synden engang døde,
dermed er min synd betalt.
Armod, usselhed og møde,
ja min sygdom bar du alt.
Jeg ved dig oprejses skal,
og af dødens dybe dal
skal jeg hovedet oprette,
al min nød kan det forlette.

Synd og død og alle pile,
som fra helved skydes kan,
ligge brudte ved din hvile
udi gravens mørke land.
Dér begrov du dem og gav
mig en sikker trøstestav,
at ved din oprejsnings ære
jeg skal sejerspalmer bære.

Som Guds søn jeg dig nu kender
og ser din almægtighed,
din opstandelse indspænder,
hvad jeg tror, og hvad jeg véd
mig til salighed og håb,
ja, min kristendommens dåb
i din død er, som et billed',
og opstandelse fremstillet.

Du til livet mig skal vække
ved din stor' oprejsnings kraft
Lad kun jorden mig bedække,
orme tære al min saft,
ild og vand opsluge mig!
Jeg dør i den tro til dig,
at jeg skal til liv opstande
ud af dødens grumme lande.

Søde Jesus, giv mig nåde
ved din gode helligånd,
at jeg så min gang kan råde
og vejledes ved din hånd,
at jeg ej skal falde hen
udi dødens svælg igen,
hvoraf du mig éngang rykte,
da du døden undertrykte!

Tak for al din fødsels glæde,
tak for dit det guddoms-ord,
tak for dåbens hellig' væde,
tak for nåden på dit bord,
tak for dødens bitre ve,
tak for din opstandelse,
tak for Himlen, du har inde,
dér skal jeg dig se og finde!


Jørgen Ebert, je@ugle.dk