www.ugle.dk Jørgen Ebert, je@ugle.dk
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links  

Gamle Danske Sange: Vinden er så føjelig

Ophavsret   Holger Drachmann   Sophus Andersen   Melodi  

Denne sang optræder under titlen Frisk morgen i Drachmanns Sange fra havet fra 1877.

Vinden er så føjelig
Tekst: Holger Drachmann, 1877
Melodi: Sophus Andersen

Vinden er så føjelig,
og båden den er klar,
verden så fornøjelig,
når blot man ret den ta'r.
Blot du ej ta'r briller på
og særlig ej de mørkegrå,
men ser med solens øjne,
så smiler søen himmelblå,
og du kan næsten ej forstå,
at klitterne kan være så nøgne.

Søen gør så sære sving,
er sorgløs og kåd,
den slår i stykker mange ting,
men dertil har den råd.
Søen er en jungmand kæk,
han hiver al sin hyre væk,
han har ej lært at spare.
Hans liv er op og ned i træk,
hvorfor da stuve under dæk,
hvad der dog ej evindelig kan vare?

Hop da sorgløs, gode båd,
ad søvejen hen.
Bliver næsen også våd,
den tørres nok igen.
Bølgen krummer nu sin krop
op løfter på sin skulder op
den sol, som lå begravet.
Vi sætter stagen i sin strop
og hejser sejlet højt i top,
og løber så - god morgen - ud på havet.


Jørgen Ebert, je@ugle.dk