Jørgen Ebert Hjemmeside Sange Matematik Privat Links Om ugle.dk |
Jeg sidder bag fængselets mure
Tekst: Skillingsvise
Melodi: ?
Jeg sidder bag fængselets mure
og stirrer mod himmelens blå,
mens stjernerne gå deres ture,
og månen på himmelen stå.
Hjem jeg ville så gerne,
i mine kæres favn,
der hvor jeg som lille hvisked
moders navn.
O frihed, o frihed er yndig,
dog skønner man tit ej derpå,
man er jo som menneske syndig,
og mener, at alt det kan gå.
Hjem jeg ville så gerne,
i mine kæres favn,
der hvor jeg som lille hvisked
moders navn.
O moder, jeg har dig bedrøvet,
og det jeg fortryder så hårdt,
din glæde jeg har dig berøvet,
med smerte jeg blev revet bort.
Hjem jeg ville så gerne,
i mine kæres favn,
der hvor jeg som lille hvisked
moders navn.
Jeg sidder herinde med længsel,
o Herre, din magt er jo stor,
o fri mig dog ud af mit fængsel,
hos dig nu mit hjerte bor.
Hjem jeg ville så gerne,
i mine kæres favn,
der hvor jeg som lille hvisked
moders navn.
Så blev jeg da også befriet,
jeg takker oprigtigt min Gud,
til hans lov mit liv nu er viet,
og nu vil jeg holde hans bud.
Hjem jeg ville så gerne,
i mine kæres favn,
der hvor jeg som lille hvisked
moders navn.
Jørgen Ebert |