Jørgen Ebert Hjemmeside Sange Matematik Privat Links Om ugle.dk |
Ophavsret B. S. Ingemann C. C. Hoffmann Melodi
Denne gammeltestamentlige salme bygger på Malakias' bog, forfattet omkring 450 f. Kr. Heri forudsiges dommens dag. I kapitel 3 hedder det: "... se, han kommer, siger Hærskarers Herre. Men hvo kan udholde den dag, han kommer, og hvo kan stå, når han kommer til syne? Han er jo som metalsmelterens ild og tvætterens lud. Han sidder og smelter og renser sølv; han renser Levis sønner, lutrer dem som guld og sølv ... Thi se, dagen kommer, luende som en ovn; og alle de frække og alle, som øver gudløshed, skal blive som strå, og dagen, som kommer, skal lade dem gå op i luer ... Men for eder, som frygter mit navn, skal retfærds sol opgå med lægedom under sine vinger, og I skal gå ud og boltre eder som kalve, der kommer fra stalden, og trampe de gudløse ned; thi de skal blive til støv under eders fodsåler ..."
Den store mester kommer
Tekst: B. S. Ingemann, 1841
Melodi: C. C. Hoffmann, 1878
Den store mester kommer,
fuldkærlig er hans id.
Han sidder ved smeltediglen
og lutrer sølvet med flid.
Han se paa diglen nøje,
han vejer tid og stund.
Når ertsen i strøm udsmelter,
han stirrer dybt i dens grund.
Han kender tegn og mærke
på klarheds gennembrud,
når sølvstoffets ædle indre
af ertsen lutrer sig ud.
Det øjeblik han venter
og agter kærlig på,
når klarlig hans eget billed
vil dybt i sølvspejlet stå.
Da glædes høje mester,
da værket er fuldbragt,
da priser det ædle sølvstof
sin mesters dåd i sin pragt.
Den store mester kommer,
som smelter sjæl og sind.
Han sidder ved hjertegruben,
han ser i sjælene ind.
Og har i hjertedybet
sit billed klart han set,
så glædes den høje mester -
så er hans gerning alt sket.
Jørgen Ebert |