Jørgen Ebert Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links   Om ugle.dk

Gamle Danske Sange: Det hørtes sige, da vi fik fred

Ophavsret   Chr. Richardt   Melodi  

Sangen forsøger at ruske op i modløsheden efter tabet af Sønderjylland i april 1864. Den er skrevet som en lejlighedssang til en nordisk højtid den 18. januar 1866. Chr. Richardt har lånt en kendt norsk folkemelodi, Å kjøra vaten å kjøra ve' til sin sang.

Det hørtes sige, da vi fik fred
Tekst: Chr. Richardt, 1866
Melodi: Norsk folkemelodi

Det hørtes sige, da vi fik fred:
Så, Gud ske lov, nu er det jævnet!
Ja, alt er jævnet, vor grænse med.
kun skam og ufærd er os levnet!
Vi sidder atter på vor jævne strand,
vi kives jævnlig og med jævn forstand,
jævn var vor id,
jævn kun vor flid!
thi har så lidet vi evnet.

Hvor var det herligt, om vi engang
kom ud af alt dette jævne
og satte foden til vejrs med sang,
selv om en sål skulle revne,
og spændte øjet op mod himlen blå
og vided synet til vor oldtid grå,
styrked vort mod,
ildned vort blod
til al vor uret at hævne!

Ujævn og knudret er al den vej,
der fører op over fjelde,
og ujævnt havet, når det løfter sig,
de glatte vover, de trælle,
og ujævn er vor fremtids pløjejord:
vi må på ujævnt lære jævne spor. -
Tro må der til,
kækhed og ild,
og ingen famlen tør gælde.

Thi vil jeg råde hver ærlig kraft:
Vær ikke angst for det høje!
sæt målet højt og forsagthed lavt!
og gå til fjelds, selv med møje,
op, hvor det lufter over døgnets dom,
hvor knap vi øjner, hvad vi kævles om, -
så skal I se,
fjeldenes sne
vil nok engang la' sig pløje.