Jørgen Ebert Hjemmeside Sange Matematik Privat Links Om ugle.dk |
Valdemar Sejrs første hustru, Dronning Dagmar, døde i 1212. På sit dødsleje forsøgte hun at overtale Valdemar Sejr til ikke at gifte sig med den "beske blomme" Bengerd. Men det lykkedes ikke. Folkevisen fortæller om Dronning Bengerds grådighed og om hvordan Dronning Dagmar efter sin død iscenesatte Dronning Bengerds voldsomme død. Se også visen om den folkekære Dronning Dagmar.
Dronning Bengerd
Tekst: Folkevise
Melodi: Folkemelodi
Alt årle om morgenen, langt før dag,
fru Bengerd hun kræved sin morgengav'.
"I give mig Samsø, kære herre,
dertil en guldkrone af hver mø!"
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
Men kongen svarede Bengerd så:
"Om mindre, jomfru! I bede må;
der er så mangen fattig mø,
formår det ej alt for sin død."
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
"Min kære herre! lad det så være,
I lade ej fruer skarlagen bære,
min herre! denne bøn I mig vide,
I lade ej bondesøn god hest ride.
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
"Hvad fruer kan læste at købe for sig,
det må enhver vel slide for mig;
formår den bondesøn hest at føde,
for hannem lægge vi den ej øde."
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
"Min kære herre! vi lade det gå.
I lade vore lande med lænker beslå,
så kommer der ingen ud eller ind
foruden told, hverken mand eller kvind'."
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
"Hvor skulde vi så meget stål få,
at vi kunde land og vand beslå?
Min kære jomfru! I fare i mag,
mod eder vil ellers komme stor klag'."
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
"Vi fare til Ribe i vinterleje,
der finde vi mange gode smede,
vi smede nøgel og lås tillige;
plovjern og lundstikk' må ikke svige.
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
Den bonde skal føre kul og ved,
den borger betale skal den smed,
I lade eder sige og råde,
I skulle deraf vel finde stor både."
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
"Min fader var en konning for mig,
han havde en fader til konge for sig,
foruden sligt danske konger sig føde,
og lægge ej bønder og borger straks øde."
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
"Kær' herre! hvad mer' tør bonden ved
end vændredør og flagreled?
Hvad skal vel bonden med mere i bo
foruden to okser og så en ko?
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
Den bondekone, som føder en søn,
hun give mig en øre guld skøn!
Men føder hun en datter så væn,
hun give da hælvten for hver og en!"
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
Dankonning gik til seng at hvile,
ej lyster hannem længer at dvæle;
det første søvnen faldt hannem på,
hannem tyktes Dagmar for sig stå:
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
"Nu haver I fået den beske blomme,
som jeg eder spåede, til liden fromme;
og drager I udi leding hen,
I lade ej Bengerd blive hjemme igen.
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
Tage I for meget af hendes smiger,
da græder det barn, i vuggen ligger;
I tage hende med, det er mit råd,
selv skal I vist kende deraf båd'."
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
Den herre la'r byde over alt sit land,
I leding at fare hver tiende mand:
"Min kære frue! I er det værd,
at I forsøge med os den færd."
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
Den første pil udi leding blev skudt,
den blev udi Bengerds hjerte brudt.
Man ingen så sine øjne væde,
som kunde for Bengerd sørge og græde.
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
Og nu ligger Bengerd i sorten jord,
endnu haver bonden okse i gård.
Nu ligger Bengerd i sorten muld;
de danske mænd deres konge er huld'.
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
Nu ligger Bengerd i evig uro,
endnu haver bonden både hest og ko;
så ilde hører Bengerds rygte og navn;
så lidet var hun på menigmands gavn.
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
Langt bedre er, stakket at leve med ære,
end ilde med hver mands klage og kære;
langt bedre er vel for dyd at høre,
end spot for verdsens guld at spørge.
- Ve, ve, ve da vorde hende Bengerd.
Jørgen Ebert |