www.ugle.dk Jørgen Ebert
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links   Om ugle.dk  

Gamle Danske Sange: Du lille svale

Ophavsret   Melodi  

Du lille svale
Tekst: Gammel gårdsangervise
Melodi: ?

Du lille svale du som forår bringer
hjem til vort kære gamle danevang,
sig mig hvor vil du hvile dine vinger,
og hvem vil du forlyste med din sang.

Husker du da roserne vi plukked',
fiskerbåden styrer ind mod land,
og fuglen til sin lille rede iler,
og nattergalen sine triller slår.

Mange år og mange flere dage
mine tanker er endnu hos dig,
kunne jeg blot drømme mig tilbage
til dig min ven, så var jeg lykkelig.

Hvorfor bad du om mit unge hjerte,
hvorfor bad du om at elske mig,
hvorfor voldte du mig al den smerte,
og hvorfor var du utro imod mig?

Men jeg forstod, at jeg var dig for ringe,
og du forlod mig i min fattigdom.
Nu trods alt en hilsen vil jeg bringe.
Åh, min ven, hvor var jeg lykkelig

Jeg er forladt og ene må jeg vandre,
hvorhen min tunge skæbne fører mig,
vi skilles ad i håbet for hverandre,
og kun en tanke vil jeg ofre dig.


Jørgen Ebert