www.ugle.dk Jørgen Ebert
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links   Om ugle.dk  

Gamle Danske Sange: En skål for det blinkende søernes bånd

Ophavsret   Chr. Richardt   Melodi  

Chr. Richardt skrev denne sang til en nordisk fest i Studenterforeningen den 13. juni 1860. Første vers hylder Sverige, andet vers Norge og tredie vers Danmark. Fjerde vers foreslår en sammensmeltning af de tre lande. Den tanke var vidt udbredt i sidste halvdel af 1800-tallet, da Danmark var trængt fra syd.

En skål for det blinkende søernes bånd
Tekst: Chr. Richardt, 1860
Melodi: Fransk, ca. 1700

En skål for det blinkende søernes bånd,
som folder sig om Sveriges skulder,
for stålet, som fra dybet vokser helten i hånd,
for sangen, som med fosserne ruller.
Og er der lidt pynteligt ved gossarne der:
det kommer af de nysselige birketræ'r!
Svensken er os god,
med ham vi blanded blod,
Sverrig har vi kært,
thi længe har vi lært:
For "sanning och rätt"
bliver armen ikke træt,
og hjertet har brodersind mod Danmark.

En skål for den mægtige højenloftshal,
med sneflokker tavlet og tjeldet,
hvor nordlyset tænder i tusindetal
med julelys granerne på fjeldet!
Og er der lidt stikkent ved gutterne der:
det kommer af de mange, mange nåletræ'r!
Norsken er os god,
med ham vi blanded blod,
Norge har vi kært,
thi længe har vi lært,
at fjeldbunden mand
har ej trælbunden stand,
men frihed og brodersind mod Danmark.

En skål for de roser blandt klitternes rad,
som lunt mellem lyngen sig dølger.
En skål for hvert gyngende åkandeblad
til ankers i Østersøens bølger!
Og er der lidt mageligt ved svendene her:
det kommer af de skyggefulde bøgetræ'r!
Danmark er vor mo'r,
vor egen dyre jord!
Sjælen i vor røst
og slaget i vort bryst!
Og sner det med fjender,
så tø'r det med blod,
så tit det gælder kampen for Danmark.

Ja, vel er der langt fra studenternes bord
til fyrsternes kongelige taffel,
og vel er der langt til et sejrende Nord,
og treforken er kun en gaffel, -
men dog skal der tændes en lysere dag,
da Kattegat skal lystre det nordiske flag!
Vi er kun en flok,
men folket kommer nok.
Derfor kun på vagt
og altid uforsagt!
Og skål for de to
bag den gyngende bro,
med dem vil vi kæmpe og sejre!


Jørgen Ebert