Jørgen Ebert Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links   Om ugle.dk

Gamle Danske Sange: Hyp, min hest, lad ploven gå

Ophavsret   Chr. Richardt   Joseph Glæser   Melodi  

Frugtbarhedsgudinden Gefion omskabte ifølge sagnet sine fire sønner til okser, og med dem for ploven pløjede hun Sjælland ud af Sverige og efterlod det hul, som blev til søen Mälaren. Nærværende sang forudsiger en gentagelse af historien: Når hævnens herre finder tiden inde, skal det danske folk pløje det tabte land syd for Kongeåen tilbage til Danmark. Spådommen gik delvis i opfyldelse, da Sønderjylland blev dansk i 1920.

Hyp, min hest, lad ploven gå
Tekst: Chr. Richardt
Melodi: Joseph Glæser

Hyp, min hest, lad ploven gå,
pløje ned hvert stubbestrå,
lokke frem den slugne larve,
den kan spurv og krage arve,
rydde op det onde kuld,
skørne godt den hårde muld.

Denne mark jeg har så kær,
den er bøgeskoven nær,
den har stork, og den har lærke,
den har Danmarks modermærke.
Mod en gammel kæmpegrav
vinden stryger ind fra hav.

Ak, jeg véd et pløjeland,
nu for os en fremmed strand,
torn og tidsler har det døjet,
og med kugler er det pløjet,
dog så dansk i bund og grund,
som en mark ved Øresund.

Men når timen er dertil,
og når hævnens herre vil,
skal med ham vi få og svage
trøstig pløje det tilbage,
spænde Gefions øksne for,
til vor søndre mark er vor!