www.ugle.dk Jørgen Ebert
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links   Om ugle.dk  

Gamle Danske Sange: I Danmark ligger der hus ved hus

Ophavsret   Edvard Søderberg   Charles Kjerulf   Melodi  

Digtet hører til Søderbergs "Gadens Digte".

I Danmark ligger der hus ved hus
Tekst: Edvard Søderberg, 1900
Melodi: Charles Kjerulf

I Danmark ligger der hus ved hus,
vel tusind små huse i rad,
med røde tage og skorstensrøg,
der dufter af middagsmad.
Vel tusind små haver med blomsterbed,
hvor levkøjer og asters gror -
med kirketårne bag bakkehæld,
og små bitte sejl over fjord,
- med kirketårne bag bakkehæld,
og små bitte sejl over fjord.

I Danmark løber der sti ved sti
og mødes ved alfarvej.
Der lærken synger, og droslen slår,
og gøgen kukker i maj.
I Danmark suser den grønne skov
og skinner den klare sol,
den skinner på herskabets liberi
og på luvslidt fattigmandskjol',
- den skinner på herskabets liberi
og på luvslidt fattigmandskjol'.

I Danmark ligger der hus ved hus,
vel tusind små huse på rad,
med røde tåge og skorstensrøg,
der dufter af middagsmad.
Jeg elsker alle de tage på rad
og alle de kålgårde små,
den susende skov og den blanke fjord
og solen, som skinner derpå,
- den susende skov og den blanke fjord
og solen, som skinner derpå.

Jeg elsker folket, de tusind små,
som i Danmark bygger og bor, -
fattigmandsrønne ved alfarvej
og fiskerbåden i fjord.
De tusinde små, der stredes i strid
og vinder kun fod for fod,
spe over dem, der vil folket til livs
og kue og knægte dets mod,
- spe over dem, der vil folket til livs
og kue og knægte dets mod.


Jørgen Ebert