Jørgen Ebert Hjemmeside Sange Matematik Privat Links Om ugle.dk |
Johannes Dam, 1866-1926, var journalist og forfatter. Han tog juridisk embedseksamen i 1893, men var allerede i 1887 begyndt på journalistik og gik hurtigt over til fri pressevirksomhed på vidt forskellige felter. Han var dels medarbejder og dels redaktør på Aftenbladet, Børstidende, Klokken 12 og Tiden. I en periode på tre måneder sad Johannes Dam i fængsel for en artikel i Tiden. Fængselsopholdet benyttede han til at studere italiensk sprog og litteratur hvilket blev startskuddet til en omfattende oversættervirksomhed. Johannes Dam var også en flittig skribent ved den københavnske uge- og vittighedspresse, og han skrev en række revyer, blandt andet til Tivolis årlige sommerrevy og til Scala-revyerne.
Jørgen Ebert |