Jørgen Ebert Hjemmeside Sange Matematik Privat Links Om ugle.dk |
Ophavsret Johan Ludvig Heiberg Melodi
Denne sang hører til Heibergs "Gadeviser" fra 1849.
Jeg kom bag plankeværket
Tekst: Johan Ludvig Heiberg, 1849
Melodi: Johan Ludvig Heiberg, 1849
Jeg kom bag plankeværket
og slap i haven ind.
Mon ingen mig har mærket
i dette måneskin?
Nu stille, ganske stille,
med sagte, lydløst fjed,
nu står jeg, hvor hun ville,
på vort bestemte sted.
Her hilses jeg alt af den blændende jasmin,
men hun, som jeg venter, er mere hvid og fin.
I morgen til arméen! I dag til favnetag!
I morgen bliver meget forskellig fra i dag,
i morgen bliver meget forskellig fra i dag.
Ja, sjælden er i staden
en have som den her.
Og adskilt kun ved gaden
er volden ganske nær.
Tit stirred jeg fra banken
hertil, og så mig blind,
men kom dog kun med tanken
i paradiset ind.
Nu står jeg herinde, jeg er i lykkens havn,
om lidt skal den skønne sig hvile til min favn.
I morgen til arméen! I dag til favnetag!
I morgen bliver meget forskellig fra i dag,
i morgen bliver meget forskellig fra i dag.
Se månen, hvor den sejler
hen over voldens kant!
Det venstre lys den fejler,
så er den håbets pant.
Måske dog, når den fylder
sin hele runddel ud,
min bleghed den forgylder
og tåren hos min brud.
Hvad skæbnen vil bringe, det lad den bringe kun!
I dag er jeg vis på en salig afskedsstund.
I morgen til arméen! I dag til favnetag!
I morgen bliver meget forskellig fra i dag,
i morgen bliver meget forskellig fra i dag.
Hvor smukt nu månen skinner
på denne gyldenregn!
Men ved dens lysning finder
jeg hist et bedre tegn:
Den hvide kjole glimter,
jeg kender denne dragt,
det mørke sjal jeg skimter.
Om hendes hoved lagt.
O Clara! vi mødes til afsked denne kvæld,
men lifligt som velkomst mig følger dit farvel.
I morgen til arméen! I dag til favnetag!
Nu glemmer jeg i morgen og lever for i dag,
nu glemmer jeg i morgen og lever for i dag.
Jørgen Ebert |