www.ugle.dk Jørgen Ebert
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links   Om ugle.dk  

Gamle Danske Sange: Kun en dag, et øjeblik ad gangen

Ophavsret   Lina Sandell   Oskar Ahnfelt   Melodi  

Kun en dag, et øjeblik ad gangen
Tekst: Lina Sandell, 1865
Melodi: Oskar Ahnfelt, 1872

Kun en dag, et øjeblik ad gangen!
Hvilken trøst for den forsagte ånd!
Hvorfor skal mig uro holde fangen?
Alting hviler i min faders hånd.
Han, som har for mig en faders hjerte,
hver en dag jo også sende vil
mig den lille del af fryd og smerte,
som jeg netop trænger til.

Nær hos mig han vil mig altid lære
særlig nåde for hver enkelt tid.
Hver en dags bekymring han vil bære,
"kraft" og "råd" han kalder sig med flid.
Han vil vogte sine får så kære,
mætte sjælen ved sit nådebord.
"Som din dag er, skal din styrke være!"
det er løftet i hans ord.

Hjælp mig da at hvile trygt og stille
kun på dine løfter, Herre kær,
og ej troens dybe fred forspilde,
som i ordet kom mit hjerte nær!
Når mit sind er af bekymring fangen,
lær mig tage af din faderhånd
kun en dag, et øjeblik ad gangen
med en stille, ydmyg ånd!


Jørgen Ebert