www.ugle.dk Jørgen Ebert
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links   Om ugle.dk  

Gamle Danske Sange: Når svanen drømmende på strømmen bølger

Ophavsret   Carsten Hauch   Henrik Rung   Melodi  

Denne sang hører til Carsten Hauchs sidste roman "Robert Fulton". Efter denne helligede Carsten Hauch sig lyrikken, som han fortsatte med indtil han var omkring 80 år.

Når svanen drømmende på strømmen bølger
Tekst: Carsten Hauch, 1853
Melodi: Henrik Rung

Når svanen drømmende på strømmen bølger,
da tænker jeg, min tavse ven, på dig,
og på den drøm, som du i sjælen dølger,
og som du vist engang betror til mig.

Når nattens stjerner funkler i det høje,
da tænker jeg, mit skjulte håb, på dig,
og på den glans, der funkler i dit øje,
og på det smil, der har fortryllet mig.

Når månen bleg og længselsfuld sig hæver,
da vokser end min længsel efter dig,
når, som et dødningskib, den fremad svæver,
da tænker jeg: Kan døden frelse mig?

Thi gerne vorder jeg med den fortrolig,
hvis i dens nat jeg skal genfinde dig,
men himlen selv mig vorder sorgens bolig,
hvis ej du der forenes skal med mig.


Jørgen Ebert