Jørgen Ebert Hjemmeside Sange Matematik Privat Links Om ugle.dk |
Denne lille aftenbøn for børn hed oprindeligt "Linas Aftenbøn" og er skrevet i 1813, men udkom først året efter digterens død i "Digte af Peter Foersom", 1818. I mange familier har denne aftensang været et fast ritual ved børnenes sengetid. Sangen har været sunget på forskellige melodier. Den foreslåede melodi er en senere bearbejdelse af den tyske folkemelodi "Innsbruck, ich muss dich lassen" fra 1400-tallet.
Peter Simmelsgaard har venligst gjort mig opmærksom på at salmen også findes i en lidt anden version, hvis oprindelse dog er ukendt. Desuden har jeg anført en færøsk oversættelse som min svigerfar, Jákup Dahl, lavede i 1940-erne samt en islandsk oversættelse som venligst er stillet til rådighed af Kristinn Ingi Pétursson. Desuden en anden færøsk udgave som jeg har fået af Annika Jónsveinsdóttir. Til skut har jeg anført en dansk udgave med to vers, som er leveret af Mai-Britt Kjeldbjerg.
Nu lukker sig mit øje
Tekst: P. Foersom, 1813
Melodi: Tysk folkemelodi
Nu lukker sig mit øje,
Gud Fader i det høje,
i varetægt mig tag!
Fra synd og sorg og fare
din engel mig bevare,
som ledet har min fod i dag!
En lidt anden version:
Nu lukker sig mit øje,
Gud Fader i det høje,
i varetægt mig tag!
Vil slangen mig omslynge,
så lad din engel synge,
det barn er gemt i Herrens fred.
Den færøske udgave:
Nú sovni eg av møði,
Guð faðir, Harrin høgi
í varðveitslu hjá tær.
Frá synd og neyð og trega
tín eingil vernd mær laga,
sum hann í dag var nær hjá mær.
Den islandske udgave
Nú legg ég augun aftur,
ó, Guð, þinn náðarkraftur
mín veri vörn í nótt.
Æ, virst mig að þér taka,
mér yfir láttu vaka
þinn engil, svo ég sofi rótt.
En anden færøsk udgave
Nú fari eg at sova,
mín Gud tú mást mær lova,
so trygt eitt hvíldarstað.
Um synd og neyð meg herja
lat eingil tín meg verjað,
hann hevur vart mín fót í dag.
En dansk udgave med to vers, venligst leveret af Mai-Britt Kjeldbjerg
Nu lukker sig mit øje,
Gud Fader i det høje,
i varetægt mig tag!
Fra synd og sorg og fare
din engel mig bevare,
som ledet har min fod i dag!
Nu hviler mark og enge
nu alle går til senge
og lægger sig til ro.
Nu vil jeg gerne sove
og så må du mig love
at jeg må drømme dejligt i nat.
Jørgen Ebert |