www.ugle.dk Jørgen Ebert
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links   Om ugle.dk  

Gamle Danske Sange: På knejper just ikke jeg sværmer

Ophavsret   Chr. Hostrup   Philidor   Melodi  

Sangen hører til studenterkomedien "Genboerne" som beskriver forholdet mellem studenterne på Regensen og borgerskabet på den anden side af gaden. Hostrup skrev komedien mens han som teologisk student boede på Regensen.

På knejper just ikke jeg sværmer
Tekst: Chr. Hostrup, 1844
Melodi: Philidor

På knejper just ikke jeg sværmer,
dog her kommer jævnlig jeg hen,
når månedens midte sig nærmer,
og pengenes ende med den.
For når man ej lider at snylte
og dog har sin middagsmad kær,
så ta'r man for seks skilling her
sin grisesylte.

Har jeg så min sult honoreret
og bragt den til tavshed omtrent,
så bliver desserten serveret
og den er især ekscellent.
Den finder man ej hos ministre,
nej her kun man nyder komplet
den kostbare, kostbare ret
af danske filistre.

Så gør da, I smægtende ganer,
på Amagertorv en visit!
Hver fastende regensianer
kan få rariteterne frit.
Men tys! alt nogen jeg hører,
så hen til mit bord i galop!
Jeg æder, jeg æder dem op
med øjne og ører.


Jørgen Ebert