| 
				Jørgen Ebert Hjemmeside Sange Matematik Privat Links Om ugle.dk  | 
		
Ophavsret Chr. Richardt Carl Mortensen Melodi
Melodien er den samme som melodien til Lær mig, nattens stjerne.
	Sov, mit barn, sov længe
	Tekst: Chr. Richardt, 1861
	Melodi: Carl Mortensen
	Sov, mit barn, sov længe,
	jeg rører vuggens gænge,
	vifter fluen fra din kind,
	kalder drømmen til dit sind,
	sov, mit barn, sov længe!
	
	Frodig som en ranke
	du vokser for min tanke,
	vokser fra din moders arm
	ud i verdens vilde larm,
	frodig som en ranke.
	
	Glem dog ej din vugge
	og ej din moders sukke!
	Vokser du fra barnekår,
	glem dog ej dit fadervor,
	glem dog ej din vugge!
	
	Lykkens roser røde
	kun mellem torne gløde
	tornen tager jeg for mig,
	rosen gemmer jeg til dig,
	lykkens roser røde!
	
	Vågn med smil om munden
	så fro som fugl i lunden!
	Reden din er lun og blød:
	moderfavn og moderskød,
	vågn med smil om munden.
| Jørgen Ebert |