www.ugle.dk Jørgen Ebert
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links   Om ugle.dk  

Gamle Danske Sange: Syv raske piger i en ring

Ophavsret   Melodi  

I legen deltager lige mange piger og drenge. Hvis der er fem piger og fem drenge, ændres "syv" til "fem" og så fremdeles. Pigerne tager hinanden i hånden og danner en ring. Uden om dem danner drengene en ring. De to ringe danser rundt hver sin vej. Efter første vers standser dansen, pigerne vender omkring og vælger en dreng. I sidste vers danser drengene og pigerne rundt i én stor ring.

Syv raske piger i en ring
Tekst: Gammel sangleg
Melodi: ?

Syv raske piger i en ring,
syv raske piger i en ring,
raskeste piger her omkring
iblandt de piger alle.

Pigerne vender sig omkring,
pigerne vender sig omkring,
søger efter vennen sin
iblandt de gutter alle.

Være, hvem det være vil,
være, hvem det være vil,
den, som jeg rækker hånden til,
han har mit unge hjerte.

Nu vil jeg være rigtig glad,
nu vil jeg være rigtig glad,
nu har jeg fået den, jeg vil ha',
iblandt de gutter alle.


Jørgen Ebert