Hjemmeside Sange Matematik Privat Links Om ugle.dk
|
Jørgen Ebert Hjemmeside Sange Matematik Privat Links Om ugle.dk |
Valborgsdag, den 1. maj, var i ældre tid viet den tyske helgeninde Valborg, ca. år 710-779. På denne dag har man helt fra hedensk tid fejret sommerens begyndelse. I danmark var der tradition for at ride sommer i by med dans, musik, gøgl og bøge-pyntede vogne. I nærværende sang synger forsangeren første og tredie linie, mens alle synger med på anden og fjerde linie.
Vor mark er pløjet, sæden lagt
Tekst: Fra folketraditionen
Melodi: Folkemelodi
Vor mark er pløjet, sæden lagt
- maj vær velkommen -
al forårsgerning er fuldbragt
- glæd os Gud og så den søde sommer.
Vi har os her en majbøg sat
- maj vær velkommen -
den sætter vi om Valborgsnat
- glæd os Gud og så den søde sommer.
Den sætter vi så højt i sky
- maj vær velkommen -
at den kan ses i hele vor by
- glæd os Gud og så den søde sommer.
Min pige hør du gøgens gal
- maj vær velkommen -
alt udi skovens grønne sal
- glæd os Gud og så den søde sommer.
Hver fugl nu søger magen sin
- maj vær velkommen -
min pige søg du også din
- glæd os Gud og så den søde sommer.
For vores sang her i jer gård
- maj vær velkommen -
lidt æg og øl det vel vi får
- glæd os Gud og så den søde sommer.
Vor spillemand I ej forglem
- maj vær velkommen -
men giv ham til fiol og streng
- glæd os Gud og så den søde sommer.
Hav tak, hav tak, du gode mand
- maj vær velkommen -
for pengene som du os gav
- glæd os Gud og så den søde sommer.
Men hvem som har og ikke gir
- maj vær velkommen -
gid fanden stød ham op og nir
- glæd os Gud og så den søde sommer.
Nu drager vi ud af jer gård
- maj vær velkommen -
og kommer ej mer i dette år
- glæd os Gud og så den søde sommer.
Nu skal I ha' så mange tak
- maj vær velkommen -
som himlen er med stjerner sat
- glæd os Gud og så den søde sommer.
I nat så er det Valborgsnat
- maj vær velkommen -
vor skov tar på sin grønne hat
- glæd os Gud og så den søde sommer.
Nu tar vi alle til vor hat
- maj vær velkommen -
og byder jer farvel, godnat
- glæd os Gud og så den søde sommer.
| Jørgen Ebert |