Jørgen Ebert Hjemmeside Sange Matematik Privat Links Om ugle.dk |
Melodien til denne vise er den samme som til En svensk konstabel fra Sverrig, som var en yndet visemelodi i den sidste del af 1800-tallet.
Nu vil jeg synge om Karen
Tekst: Chr. Hostrup
Melodi: ?
Nu vil jeg synge om Karen,
sådan den stakkel hed,
og om det skændige skarn,
som gjorde hende fortræd,
og om det skændige skarn,
som gjorde hende fortræd.
Og det var Jens Peter Hansen,
han var hendes elskte ven,
en mandag gik de til dansen,
om aftenen hjem igen,
en mandag gik de til dansen,
om aftenen hjem igen.
Og da de til Nytorv mon komme,
fór synden i han krop.
Han tog en kniv af sin lomme
og lukkede bladet op.
Han tog en kniv af sin lomme
og lukkede bladet op.
Se sådan kan ondskab os lære
at svigte dydens vej!
Hun sagde: O, lad mig være!
Men dog han svarede: Nej.
Hun sagde: O, lad mig være!
Men dog han svarede: Nej!
Og da han så havde talet,
så stødte han sin kniv
igennem kjolen og sjalet
og ind i hendes liv,
igennem kjolen og sjalet
og ind i hendes liv.
Men kjolen var brugt kun en smule,
og den var så brun som bark,
og sjalet var et af de gule,
som koster fire mark,
og sjalet var et af de gule,
som koster fire mark.
Der lå hun, som ej hun burde,
død på alfarvej,
men ved du, hvorfor han det gjorde,
så ved du mere end jeg,
men ved du, hvorfor han det gjorde,
så ved du mere end jeg.
Jørgen Ebert |