www.ugle.dk Jørgen Ebert
Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links   Om ugle.dk  

Gamle Danske Sange: Se, det summer af sol over engen (1)

Ophavsret   Holger Drachmann   Stephen C. Foster   Melodi  

Denne sang kaldes også Maj-visen. Den hører til Drachmanns skuespil Brav Karl fra 1897. Se også Se, det summer af sol over engen (2) med melodi af Paul Hellmuth. Stephen C. Fosters melodi er oprindeligt skrevet til den engelske sang Thou wilt come no more, gentle Annie.

Se, det summer af sol over engen (1)
Tekst: Holger Drachmann, 1897
Melodi: Stephen C. Foster

Se, det summer af sol over engen,
honningbien vil fylde sin kurv,
og der pusles ved bordet og sengen
af den fattigste sisken og spurv:
og der jubles hele dagen,
men mod kvælden bli'r alting så tyst,
våren synger sin sang, det er sagen,
og mit hjerte bli'r voks i mit bryst.

Der er sølvklang i majbækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang:
disse bølger, o, de stiger
med min sjæl over solskyens rand,
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!


Jørgen Ebert