| 
				Jørgen Ebert Hjemmeside Sange Matematik Privat Links Om ugle.dk  | 
		
Ophavsret Ambrosius Stub H. Albert Melodi
Se også Uforsagt, hvordan min lykke (2) med en yngre melodi.
	Uforsagt, hvordan min lykke (1)
	Tekst: Ambrosius Stub, omkring 1755
	Melodi: H. Albert, 1642
	Uforsagt, hvordan min lykke
	end i verden blive må,
	det er just det mesterstykke,
	som jeg daglig pønser på.
	- Når jeg kun i nåden står:
	uforsagt, ihvor det går.
	
	Uforsagt, når andre plager
	med bekymring deres sind,
	når jeg kun min Gud behager,
	går jeg rolig ud og ind.
	- Når jeg kun i nåden står:
	uforsagt, ihvor det går.
	
	Uforsagt, når andre skrækkes,
	frygter for den onde dag,
	med Guds nåde trygt jeg dækkes,
	ham befaler jeg min sag.
	- Når jeg kun i nåden står:
	uforsagt, ihvor det går.
	
	Uforsagt, når andre gruer
	for at dø, jeg gruer ej,
	jeg min krone hisset skuer,
	skulde jeg da grue? - Nej!
	- Når jeg kun i nåden står:
	uforsagt, ihvor det går.
	
	Søde Gud, lad mig din nåde
	altid have her! - Du må
	gerne for min lykke råde,
	når det hist mig vel må gå.
	- Når jeg kun i nåden står,
	uforsagt, ihvor det går!
| Jørgen Ebert |