Jørgen Ebert Hjemmeside   Sange   Matematik   Privat   Links   Om ugle.dk

Gamle Danske Sange: Ved Kristjanssand

Ophavsret   St. St. Blicher   Cora Nyegaard   Melodi  

Efter Københavns bombardement i 1807 tog englænderne hele den danske flåde med undtagelse af to orlogsskibe som var borte fra København. Det ene af disse, Prins Kristian, mødte den engelske flåde den 22. marts 1808. Det kom til kamp ud for Sjællands Odde, og Prins Kristian blev skudt i sænk. I denne sang, som også kaldes Prins Kristian, hylder Blicher den danske besætning. Digtet blev udgivet i 1847 i samlingen "Digte". Se også Kommer hid, I piger små og De snekker mødtes i kvæld på hav.

Ved Kristjanssand
Tekst: St. St. Blicher, 1847
Melodi: Cora Nyegaard

Ved Kristjanssand,
der lå den sidste orlogsmand
af Danmarks stolte flåde,
og Jessen hedte han,
som havde dér at råde.

Han kaldte frem
sit mandskab: "Børn nu går vi hjem,
om ellers vi kan strække!
den engelskmand er slem,
hans skuder havet dække.

Vil I som jeg:
vort gode skib det får han ej -
før synke eller sprænge!
op eller ned vor vej!
ej så? I danske drenge!"

"Jo så! hurra!"
Og hele dækket lød det fra -
som én - fem hundred stemmer,
"I kampens time da
sit løfte ingen glemmer!

Nu sejl på rå!
og anker lettet! ud vi stå
for alle vore klude!
fort over bølgen blå!
lad fjeldets vinde tude!"

De stævned frem
ved nat og dag til fædrehjem -
da kom en fjendtlig flåde,
mod én, der nu var fem -
de bøde Jessen nåde.

Med skarpe skud
han svarede og æsked ud,
og striden de modtoge:
de sendte strænge bud
til gamle Danebroge.

De sendte hid
en æl af kugler hel ublid:
de kapped stang og master.
Den brave Jessen did
sit svar tilbagekaster.

Rothe og Top.
og Villemoes og Dahlerup
på bakken og på skansen
med Tostrup førte op
galant i kugledansen.

Da randt der blod,
fra Top de tog den ene fod,
han stod dog på den anden,
- udi den røde flod
gendøbes orlogsmanden.

Du flinke gast!
o Soland! kæk og klippefast,
du klippens søn med ære!
for Dan dit hjerte brast,
dit minde signet være!

Du faldt med ros -
farvel! du lille Villemoes!
dit mod var stort i kampen.
Men det var før din lods
udi skærtorsdagsdampen.

Farvel! farvel!
du Dahlerup! og hver en sjæl,
som her fra kroppen skiltes!
af fjender fler til Hél
fór, før end slaget stiltes.

Med knald og brag
de fægted ud det hårde slag
og solgte livet dyre.
Men nu er skibet vrag
og ikke mer at styre.

På Sjællands strand
der hug vor sidste orlogsmand, -
ham til et bål de gjorde,
på blodigrøde sand
de gutter sprang fra borde.

Vel holdt de ord:
"Prins Kristian" i røg opfór,
af fjenden ubetvungen.
Derfor ved Brage-bord
dens drapa nu er sjungen.